Vaskevejledning - Vask Lingeri korrekt

Oprettet d. under Guides

Vaskevejledning - Vask Lingeri korrekt

Vaskevejledning til dit elskede lingeri  

  

Når nu man vælger at investere i noget lækkert lingeri, så skal man også passe på det. Ingen gider at bruge en masse penge på noget, som man kun kan bruge en gang (og så bliver det ødelagt).  

Lingeri bliver lavet i følsomme materialer og derfor skal det vaskes derefter – intet flot og lækkert, skal altid være helt nemt at vedligeholde. Lidt ligesom vores hud og krop. Det kræver altså lidt arbejde at holde sig smuk og stram ;-) Men det er jo det hele værd i sidste ende, enig?  

Følg med her og få gode tricks og råd til at vaske og vedligeholde jeres dyrebare lingeri!  

  

  

Ligesom mange andre ting, så kommer lingeri selvfølgelig med en vejledning til hvordan det skal vaskes. Det kommer nok ikke som det helt store chok, at det er vigtigt at følge den vaskevejledning. Derfor er det her punkt nok det nemmeste at følge (hvis bare livet også kom med en vejledning)   

  

  • Brug den dosering af vaskemiddel som står angivet på emballagen. Hvis man bruger for meget, så bliver det overskydende nemlig siddende i lingeriet, og det er ikke sundt for det og vil i længden ødelægge det. Det er heller ikke behageligt for kroppen eller underlivet, hvis alt vaskemiddel ikke er skyllet ud.  
      
  • Hvis du vasker i vaskemaskinen, så brug vaskeposer og luk alle hægter. Hægter er fantastiske, men de kan altså ødelægge og lave huller i materialet eller andet tøj, hvis de får fat og bliver rusket rundt i vaskemaskinen – ØV! Derudover kan bøjlerne fra BH’erne ryge ud og det kan blive en dyr omgang, hvis din vaskemaskine får sådan en i sig og bliver ødelagt – dobbelt ØV! 
      
  • Selvom det altid er nemmest lige at smide BH’er med i vaskemaskinen, så er det ikke sundt for dem. Det bedste for dem er, ligesom man gjorde i gamle dage at vaske dem i hånden (her kommer det hårde arbejde altid, men så får man da trænet hænderne lidt). Brug vaskemiddel uden enzymer, da det opløser og fjerner det sved og fedt, som sætter sig, når man har det på. BH’erne skal ikke ligge i blød, de skal vaskes med det samme, så sørg for at alt opvaskemidlet er opløst i baljen, før de bliver lagt deri. 
      
  • Speaking of vaskemiddel. Brug vaskemiddel til kulørt tøj, da materialet er så fint, at det vil ende med at få en gullig farve, hvis der bliver anvendt blegende vaskemiddel (vi kender alle sammen vores dumme hvide t-shirts, som ofte bare ikke gider at blive hvide igen). 
      
  • Skyllemiddel kan også være en fjende for lingeri, hvor materialet er mikrofiber, da det lukker for fibrene, så det ikke kan ånde. Samtidigt ødelægger det også silikonen (ses bl.a. på stropløse BH’er) og elastinen deri. Så vær opmærksom på hvilket materiale det er, før du begynder at vaske det. 
      
  • Sure trusser er der ingen der har lyst til at have, så for at fjerne alle bakterier, skal de faktisk vaskes på mindst 60 grader (vær dog opmærksom på, at ikke alt materiale kan tåle så høje grader). På den måde er man garanteret friske trusser – hvilket dit underliv nok vil sætte stor pris på!  
      
  • Et andet ”no go” for lingeri er tørretumbleren. Det bryder sig IKKE om at blive tørret på den måde, da det er alt for hårdt for materialet – det er jo fine materialer, som lingeri bliver lavet i. I stedet skal al vand presses ud (ikke vrid det), BH’erne rettes til, så skåle og diverse blonder holder form og derefter hæng dem op med en skål på hver side af snoren. Ikke hæng dem i stropperne, for de kan nemlig give sig på den måde, og hvem gider at have en BH der pludselig er alt for stor? En anden vigtig detalje er, aldrig at hænge dem til tørre i direkte sollys eller fx på en radiator. Det er for hårdt for materialet og man risikerer at farven falmer og ender med at se ”træt” ud. 
      
  • Lingeri ér bare følsomt, så derfor behøver det faktisk ikke blive vasket hver gang du har brugt det (eller jo, trusser selvfølgelig!). Men BH’er kan sagtens tåle at blive brugt nogle gange, før de skal vaskes. Faktisk op til fire gange – så ikke overvask dem. Det er hårdt for materialet (og hey, mindre arbejde til dig).  
      
  • I forhold til nylonstrømper og lignende materialer, så er det vigtigt ikke at vaske det på for høje grader. Det anbefales at det vaskes på 40 grader og aller aller højest 60 grader, da det er et følsomt materiale. De må (ligesom alt andet lingeri) ikke komme i tørretumbleren. Så hæng dem op og lad dem dryptørre – de tørrer alligevel sindssygt hurtigt   
      
  • Hvis man har materialer i silke, er det ultravigtigt, at man ikke vasker det på mere end 30 grader. Det bedste ville være at vaske det i hånden, i lunken vand og selvfølgelig uden skyllemiddel – brug vaskemiddel til sart tøj. For at undgå at vride og presse stoffet, kan man ligge det på et håndklæde og rulle det sammen, med silken indeni. På den måde kan man fjerne det resterende vand. Derefter skal det hænges til tørre – igen, ikke i direkte sollys eller på radiatoren, for at skåne farven i silken.  
      
  • Latex finder også vej til ens lingeri lager og det skal (selvfølgelig) også vaskes på en bestemt måde. Ligesom silke, skal det skylles op i lunken vand – så ikke for høje temperaturer. Man kan vælge at anvende noget mildt vaskemiddel, men det kræver meget lidt. Efter det er skyllet up, kan man dubbe det resterende vand af, med et håndklæde hvorefter det skal hænges til tørre – igen igen, ikke i direkte sollys eller på radiatoren, da det vil nedbryde materialet i længden.  
     
  • Sidst men ikke mindst: strygning. Er det overhovedet muligt at stryge sit lingeri og nylonstrømper? Svaret er ja. MEN, det skal gøres med et koldt strygejern. Så hold dig fra de høje temperaturer, hvis du ikke vil ødelægge dit dyrebare lingeri    

  

Som tidligere nævnt, så kræver lingeri bare lidt ekstra arbejde at vaske og vedligeholde. Men det er der mange ting i livet der gør, og i sidste ende ved man jo, at det er det hele værd. Så hvis du følger denne vejledning, så har du større chance for, at dit lingeri får en længere levetid – hvilket dit dankort nok vil takke dig for i sidste ende ;-) 


Foto: Licenseret hos Adobe Stock


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar